Noget af det, der er helt centralt for min måde at arbejde på er, at jeg vil vide, hvad du snakker om. Jeg kan coache hvem som helst i hvad som helst, men jeg opsøger det ikke.
Jeg opsøger det, jeg er god til og passioneret omkring. Og det kan du mærke.
Jeg arbejder med ledere, fordi jeg har en passion for lederskabet. Hvad betyder det at lede fra sin essens? Når du står som et helt menneske med krop og sjæl, hvad gør det så ved din strategi? Hvad gør det ved din autoritet? Hvad sker der med din magt? Læs mere her.
Jeg arbejder med par, fordi jeg har en passion for relationer. Hvad sker der med vores parforhold, når vi stopper med at skyde skylden på den anden? Når vi tager ansvar? Når vores relation kommer fra kærlighed og essens i stedet fra egoets tankespind? Læs mere her.
Jeg arbejder med sammenbragte familier, fordi det er på tide, vi får gjort op med kernefamilien som eneste ideal at leve op til. Fordi det er vigtigt nedbryde tabuer om relationer til børn, der ikke kommer fra kærlighed. Og fordi jeg ved, hvad jeg snakker om efter mange år i en sammenbragt familie og kontakt med hundredvis af sammenbragte familier. Læs mere her.
Jeg arbejder med heste, fordi heste kan være vores genvej til kroppen uden om hovedet. Hesten hopper på ingen af egoets tankespind, men der er respons, når du står med dig selv og i dig selv. Hesten bringer dig i kontakt med dit skabende nærvær og den lader dig stå i hele din kraft. Læs mere her.
Eksempler på opgaver:
- Kurser for coaches om sammenbragte familier
- Coaching af par i sammenbragte familier
- Udvikling af 17 teamledere på ældreområdet på Bornholm
- Foredrag om parforhold, sammenbragte familier…
- Coaching af ledertalenter i Furesø Kommune og Kalundborg Kommune
- Udvikling af inkluderende klasserumskultur på HTX
- Coaching og sparring af topledere og mellemledere i bl.a. Søværnet
- Coaching og sparring af skoleledere og SFO-ledere
- Evaluering af Mål- og Indholdsbeskrivelser i SFO i Slagelse
- Projektleder og konsulent på SFO-området i Høje Taastrup Kommune vedr. mål- og indholdsbeskrivelser. (for KLEO /UCC)
- Konsulent på projekt i Københavns Kommune om dokumentation af pædagogisk praksis (for KLEO /UCC)
- Lederudvikling på SFO i Ølstykke
- Undervisning og vejledning på diplomuddannelsen i ledelse (UCC)
Uddannelse:
- Cand.mag. i engelsk og medievidenskab
- Master of Public Administration fra CBS
- Certificeret coach fra Manning
- Leading Energy and Essence Practitioner
- Certificeret Stepfamily Counselor fra New York
Generel erfaring:
- Mange års undervisningserfaring fra læreruddannelsen, søofficers-uddannelsen, lederuddannelse.
- Flere års ledererfaring
- Selvstændig på fuld tid siden 2009
